Sådan begyndte det hele

 

Fra min første optræden som festmusiker tilbage i 1979.

Opgaven blev klaret på familiens stueorgel af mærket Siel hb 720.

Noder var der ikke noget af, jeg spillede udelukkende efter gehør, og havde svært ved at få noget ud af noder. Det har siden ændret sig, men jeg spiller dog stadig mest efter gehør.

 

 

 

 

 

 

I 1981 var orglet skiftet ud og jeg havde fået mit eget, en Hammond 8100, som jeg købte brugt for den nette sum af kr. 21.000.

Det var rigtig mange penge for en ung kommis, som lige var udlært i Brugsen. Men der var valuta for pengene både i vægt og lydkvalitet.

 

 

 

 

 

 

Og her er vi så i 1985, hvor jeg af og til dannede duo med Ole på trommer.

Det store stueorgel var nu udskiftet til noget mere transport venlig model, en Hammond B200 med tilhørende leslie.

Ovenpå orglet ses mit første keyboard, en Yamaha PS.


 

 

 

I 1994 valgte jeg at satse mere på musikken og stoppede derfor med at have fuldtidsarbejde ved siden af. Så nu fik den på alle tangenter! Ca. 130 arrangementer om året.

Det gav mere fritid, som jeg bl.a. brugte på at tage en musiklæreruddannelse på Jelling Seminarium, så i 1997 kunne jeg kalde mig for musiklærer, og det gør jeg stadig brug af som underviser i aftenskolen FOF.