+45 40 25 23 80
steen40252380@gmail.com

Tilbagemeldinger fra arrangementer ....

Det er naturligvis altid dejligt at få en tilbagemelding fra folk, der har holdt en fest.
Her kan du se nogle af de seneste ……

 

februar 2026
Hej Steen.
Nu har vi fået billeder og videoer fra vores Guldbryllup på Sandvad Sognegård.
Når vi sådan sidder og kigger tilbage, specielt på de videoer der er optaget, har vi bare lyst til at sige dig en stor tak for den musik, du leverede.
Det var bare så godt og gav en dejlig undertone på hele festen. Flere gav også udtryk for, at det var skønt at lytte til, uden at det blev for dominerende.
Og så er det bare så godt, at du synger for på alle sangene. Det gør det meget lettere at synge og virker så godt.
Så stor tak for det du gjorde, for at give os en skøn fest 🙂
Mange hilsener fra
Villy og Karen Birthe

december 2025
Hej.
Vi siger mange tak for musikken ved vores fest.
Mange af gæsterne roste dig for din dæmpede musik, hvor de kunne snakke uforstyrret sammen, og jeg kan forstå at nogle af dem fik dit visitkort, fordi de syntes du var god.
Melodierne du spillede var også lige i vores smag.
Jeg beklager den bratte afslutning men vi havde ingen anelse om vore børns indslag.

Jeg er med til at arrangere musikalsk underholdning på plejecenter Hejlskov.
Hvad skal du have for at underholde med sang fra kl. 13.30 til 15.00 hvor du får sangene op på et lærred.

Endnu engang tak for den gode underholdning og jeg sender pengene via mobilepay nu.
Med venlig hilsen
Ida

november 2025
Kære Steen
Tak for sidst. Vi sidder tilbage med en oplevelse af en dejlig fest, som mange af vore gæster også har kvitteret for. Det bidrog du også til på bedste vis. Var lidt nervøse for lydforholdene i salen, men dem vi har snakket med om det, bemærkede det ikke som et problem. Man kunne fint snakke over bordet under middagen sammen med din dæmpede musik, så stor ros for det. Afregning burde være på din konto nu.
Mvh Erik

April 2024
Hej Steen
Jeg har helt glemt at skrive tilbage til dig, men tusind tak for din medvirken til vores fest. Vi ser tilbage på en uforglemmelig fest og er meget imponeret over, at du var så god til at “mærke” feststemningen, og at du kunne spille dig ind i festen uden at tage overhånd. Så stor ros fra os 🙂
Hilsen Heidi og Jan

Kontakt mig i dag

Uanset om du har spørgsmål, ønsker et uforpligtende tilbud eller vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig – så er du altid velkommen til at kontakte os.

Musikunderholdning i Give og i Midtjylland

Herunder kan du se nogle af de byer jeg operere i:
Vejle
Herning
Kolding
Holstebro
Horsens
Fredericia
Randers
Haderslev
Silkeborg
Skanderborg
Billund
Ikast
Brande
Grindsted
Jelling
Give